Coldyx Honning / Appelsin

  • 56,95 kr
Inklusive moms. Levering bliver beregnet ved kassen.

Kun 10 tilbage.

1. Virkning og anvendelse
Coldyx anvendes som korttidsbehandling af smerter og irritation i mund og hals hos voksne og børn over 6 år.

2. Det skal du vide, før du begynder at tage Coldyx
Lægen kan have foreskrevet anden anvendelse eller dosering end angivet i denne information. Følg altid lægens anvisning og oplysningerne på doseringsetiketten.

Tag ikke Coldyx:
- hvis du er allergisk over for benzydaminhydrochlorid eller et af de øvrige indholdsstoffer i Coldyx (angivet i punkt 6).

Advarsler og forsigtighedsregler
Kontakt lægen, apotekspersonalet eller sundhedspersonalet, før du tager Coldyx:
- hvis du lider eller har lidt af astma.
- hvis du er overfølsom over for acetylsalicylsyre eller andre NSAID’er. I dette tilfælde frarådes det at anvende produkter indeholdende benzydaminhydrochlorid.
- hvis symptomerne ikke bedres eller hvis de bliver værre indenfor 3 dage. Hvis du får feber eller andre symptomer, bør du kontakte læge eller eventuelt tandlæge.

Brug af anden medicin sammen med Coldyx
Fortæl det altid til lægen eller apotekspersonalet, hvis du tager anden medicin eller har gjort det for nylig.

Brug af Coldyx sammen med mad og drikke
Mad og drikke påvirker ikke effekten af Coldyx.

Graviditet og amning
Hvis du er gravid eller ammer, har mistanke om, at du er gravid, eller planlægger at blive gravid, skal du spørge din læge eller apotekspersonalet til råds, før du bruger dette lægemiddel.

Trafik- og arbejdssikkerhed
Coldyx påvirker ikke arbejdssikkerheden eller evnen til at færdes sikkert i trafikken.

Coldyx Citron indeholder isomalt og aspartam
Kontakt lægen, før du tager denne medicin, hvis lægen har fortalt dig, at du ikke tåler visse
sukkerarter.
Indeholder fenylalaninkilde. Kan være skadelig for patienter med fenylketonuri (PKU, Føllings sygdom).

Coldyx Honning-Appelsin indeholder isomalt, aspartam og cochenillerød (E 124).
Kontakt lægen, før du tager denne medicin, hvis lægen har fortalt dig, at du ikke tåler visse
sukkerarter.
Indeholder fenylalaninkilde. Kan være skadelig for patienter med fenylketonuri (PKU, Føllings sygdom).
Indeholder cochenillerød, som kan medføre allergiske reaktioner.

3. Sådan skal du tage Coldyx
Brug altid Coldyx nøjagtigt som beskrevet i denne indlægsseddel eller efter lægens, apotekspersonalets eller sundhedspersonalets anvisning. Er du i tvivl, så spørg lægen, apotekspersonalet eller sundhedspersonalet.

Den anbefalede dosis er:
Voksne og børn over 6 år: 1 sugetablet 3 gange i døgnet i højst 7 dage. Du må ikke tage mere end 3 sugetabletter i døgnet.

Brug til børn
Børn 6-11 år: sugetabletterne skal tages under opsyn af en voksen.
På grund af lægemidlets form må sugetabletterne kun indtages af børn over 6 år.
• Behandlingen bør ikke vare mere end 7 dage.
• Sugetabletterne skal opløses langsomt i munden.
• Sugetabletterne må ikke synkes hele eller tygges.

Hvis du har taget for mange Coldyx
I meget sjældne tilfælde og ved doser langt højere end normal anvendelse (100 gange højere end end 1 sugetablet) er der hos børn rapporteret om irritation, krampetrækninger, sveden, usikre bevægelser, rysten eller opkastning.
Kontakt lægen, skadestuen eller apoteket, hvis du har taget mere af Coldyx, end der står i denne information eller mere end lægen har foreskrevet, og du føler dig utilpas.
Spørg lægen, apotekspersonalet eller sundhedspersonalet, hvis der er noget, du er i tvivl om.